tirsdag den 26. maj 2015

Bryllup på husbåden

Nu ér det vel på tide, at jeg får vist lidt billeder fra pinsens bryllup. Den ældste troldetøs Sara fik sin Klaus ved et dejligt maritimt bryllup. Selve vielsen foregik ombord på husbåden Ragna.

Her er Ragna pyntet og klar til bryllup
Omkring 60 mennesker var til "globryllup" på kajen - vi havde spærret trafikken af i begge ender, så vi ikke blev forstyrret af cyklister midt i vielsen. Og sat tre pavillioner op i tilfælde af regn, men vejrguderne var dog med os. Her venter gommen på bruden. Lige bagved står Tenna - gommens mor med mand, og faderen Finn ses helt bagved.
Den stolte fader kommer gående med bruden hen langs kajen - midt i byggerod.
Selve vielsen på dækket - lillesøster Nûno er brudepige og brormand Kent er forlover.
Papirerne underskrives.
Efter vielsen var der boblevand til gæsterne - min bror Tonny hjælper Klaus med at hælde op.
Efter vielsen var der kaffemik for godt 40 gæster på vores fællesbåd i foreningen. Her er salen festligt pyntet i maritimt tema.
Den meget smukke bryllupskage var lavet af gommens mor Tenna (se flere flotte kager på hendes FB side).
Lillesøster Nûno havde kreeret den smukke, smukke frisure og jeg lavede øreringene.
Sara valgte hvide pæoner til buketten, som jeg bandt i enkel stil.
Hvem der er ansvarlig for den tykke mave, ved jeg ikke. Måske har bruden spist for mange kager??????
Jeg skulle være bryllupsfotograf, hvilket jeg var noget nervøs for. Solen gav da også sine udfordringer, men alt i alt lykkedes det meget godt. Det var i hvert fald ikke brudeparrets skyld, hvis ikke det lykkedes – de var så smukke og gode sammen.
De ønskede at blive fotograferet ved en sø på Amager Fælled.
Hvem der hænger på hvem er lidt uklart :)
Der lyttes spændt på om den lille dreng i maven er med…
The knot is tied

Hånd i hånd på vej ud ad livets vej …
Til sidst et sjovt billede fra aftenens middag på Restaurant Uformel - mændene benyttede sig af gommens tissepause til at smutte forbi og kysse bruden.